tirsdag den 28. august 2012

De efterfølgende dage..

Torsdag skulle jeg spille kamp, men grundet vejret, blev kampen aflyst igen. Jeg glæder mig rigtig meget til hver kamp, da jeg er faldet rigtig godt til på tennisteamet. De andre tennispiger har taget rigtig godt imod mig og vi har det sjovt sammen. Fredag stod den igen på træning, men igen blev træningen aflyst.. Samme dag skulle Pam og jeg ud og se min første amerikanske fodboldkamp, men som desværre også blev aflyst. Det er ved at være lidt træls med alle de aflysninger, men vejret i NC er aldrig til at stole på, ja altså ligesom i Danmark :-) Dagene har derfor været lange, da jeg ikke rigtig har lavet noget. I stedet for fodboldkamp fredag aften, var jeg sammen med Morgan. Hun er så sød og jeg ved at vi kan få det rigtig godt sammen. Lørdag mødte jeg danskeren Caroline og thailænderen Mook, som også skal gå på Swansboro High School. Derudover mødte jeg en anden dansker og endnu en thailænder, som skal gå på Jacksonville High School. Vi shoppede i Wilmington, hvilke var rigtig hyggeligt! Søndag blev jeg vækket af Pam, da vi skulle til stranden med hundene. Det betød så en total vask af hundene i mit badeværelse efterfølgende. Efter nu to uger med regn, var det solskinsvejr. Stranden er rigtig flot, sandet er hvidt og der er ingen sten. Senere på dagen mødte jeg 9 andre udvekslingsstudenter fra mit selskab Pax. De kommer fra Tyskland, Belgien, Italien og Spanien. Det var rigtig godt!! Min områderepræsentant, Janet, er rigtig sød. Jeg føler mig tryg ved hende. Hun er den person som jeg først skal knotakte, hvis jeg får problemer eller har brug for for at snakke ud om nogle gode som svære situationer, som jeg vælger at dele med Pam. Pam og jeg har et rigtig godt forhold, så håber ikke det bliver aktuelt. Der blev afholdt et møde omkring vores udvekslingsophold og vi havde mulighed for at lære hinanden bedre at kende. Vi skal mødes hver 3. måned, hvis ikke oftere. 

3 kommentarer:

  1. Hej julie.... Hvor er det dog spændende at læse, og du er så begejstret...... Ja Pam ser virkelig rar ud.... Knus fra mig og hyg din.....
    kram kram....

    SvarSlet
  2. det er din faster der skrev.....

    SvarSlet
  3. Hej Julie

    Dejligt at læse din blok, syntes du skriver rigtigt godt, også gode billeder fra stranden af dig, hundene og Pam... En skam at vejret driller, men er sikker på at det nok skal blive godt og stabilt igen... Syntes det er dejligt at du har det godt med tennisen, det er jo mange timer du får spillet i forhold til her hjemme og at pigerne er søde, så må vi se om jeg kan tæve dig når du kommer hjem. Lyder også dejligt med alle de andre udvekslingselever du møder... Gæder mig til at Skype med dig i weekenden, så jeg kan høre om din første uge på Swansboro...knus far - elsker dig

    SvarSlet