Thanksgiving week

Så blev det endeligt Thanksgiving week - noget som jeg har glæder mig meget til, da det er stor begivenhed herovre. Lørdag var det afrejsedag, og vi tilbagte 8 timer i bilen. Det viste sig at være alle timerne værd. Da vi ankom til Georgia, i en by lidt uden for Atlanta, fik vi aftensmad og gik i seng. Det var en lang og udmattende dag, men jeg havde en fornemmelse af, at det ville blive en rigtig god og spændende uge sammen med min nye værtsfamilie og deres familie. Søndag skulle Emily, hendes fætter, onkel og jeg se en professionel amerikansk fodboldkamp. Det stadium hvor de spillede var kæmpe stort, meget større end parken i København. Der var utrolig mange mennesker, så det var en fed oplevelse at mærke stemningen i stadiet. Mandag var hele familien i Atlanta, hvor vi startede dagen med at besøge World of Coca Cola. Vi lærte historien bag Coca Cola, og smagte alle de forskellige slags sodavande fra de forskellige kontinenter. De fleste brød jeg mig ikke om, skulle tro at de havde glemt at veje sukkeindholdet af, forfærdeligt sødt. Senere tog vi til CNN, hvor vi fik en rundvisning inde "bag skærmen". Det var rigtig spændende at se, hvordan det hele fungerer på en verdenskendt tv-kanal. Da vi havde spist et dejligt måltid, skulle vi ind og se professionel basketball. Det var rigtig spændende, men vil helt klart foretrække at se amerikansk fodbold i stedet for basketball. Tirsdag slappede vi af i vores kæmpe hus/slot, hvor vi også var en tur i poolen. Emily havde fødselsdag onsdag, og fyldte 18 år, så vi fejrede dagen i Stone Moutain, hvor vi var helt oppe på toppen af den kæmpe sten. Utrolig smuk udsigt og en oplevelse værd. Vi spillede også minigolf og kørte en tur rundt med toget i parken. Torsdag var det Thanksgiving, hvor der for morgenstunden kunne duftes mad i hele huset. Jeg vil sammenligne det lidt med julefrokost i Danmark, hvor man spiser sammen med sin familie, og hygger omkring bordet. Vi spiste det store måltid ved en 2-tiden, hvor vi derefter så amerikansk fodbold og en film i huset minibiograf. Maden var god, interessant at smage noget andet, men jeg foretrækker den danske julemad! Ved 9-tiden tog vi til Target, hvor vi skulle Black Friday shoppe. Selvom det stadig var torsdag, begyndte de allerede torsdag aften. Der var mange mennesker, og køen til Target var utrolig lang. Det var sjovt at se hvordan alle amerikanerne går op i Black Friday, og nærmest er lidt hystriske, men vel måske alligevel som lidt herhjemme på første udsalgsdag bare ganget med 100. Om fredagen kørte alle vi piger til et Outlet center, hvor der var billige priser på tøj mm. Lørdag kom dagen hvor vi skulle vende snuden hjemad, desværre. Det har været en rigtig god ferie, hvor jeg har lært min familie bedre at kende, samt deres familie. Mange oplevelser har jeg fået, Thanksgiving kunne ikke have været bedre, og hvor er jeg bare glad igen :-)

Søndag!

Søndag har været en meget speciel dag, med mange følelser og smil. Jeg vågnede og gik derefter straks i gang med at pakke mit værelse, da dagen var kommet, hvor jeg skulle flytte. Jeg pakkede alle mine ting, og det gik hurtigt op for mig, at det bliver virkelig svært at bringe alle mine ting hjem til Danmark, i en kuffert som må indeholde 22 kg. Mit tøj fyldte hele min kuffert, og så havde jeg ydermere, fem andre tasker som også var propfyldt. Pam og jeg fik gjort rent på mit værelse, så det var pænt og rent, som det var da jeg kom. Ved en 2-tiden kom min områderepræsentant Janet, som skulle fragte mig til min nye familie, the Scarborough family. Familien består af en mor, Diane, en far, Steve, og to søskende, Emily 17 og Kathrine 13. De er så søde og jeg kan mærke at jeg passer rigtig godt ind i familien. Det er en rigtig amerikansk familie, hvor de går i kirke hver søndag og beder ved bordet. Det bliver rigtig anderledes end jeg er vant til, men helt sikkert også en oplevelse som jeg ikke vil glemme. Jeg er rigtig taknemlig for at have muligheden for at flytte, det betyder meget at man udlever sin drøm i USA, og er glad hele tiden.

I næste uge er det Thanksgiving, hvilke jeg glæder mig rigtig meget til. Vi får fri fra skole i tre dage, men grundet at vi i min familie tager til Georgia, får vi 3 unge, Emily, Kathrine og jeg fri for skole i en hel uge. Jeg er sikker på at det bliver endnu en fantastisk oplevelse, og jeg skal nok skrive et langt indlæg om mine oplevelser i Georgia!

Tennis

18-3 record... Top 8 in the state... Made it to the 3rd round of state playoffs... 2nd in conference... I still can't believe we've accomplished this much this year!!  I gonna miss you all so much! 

 

 

Halloween

I onsdags fejrede vi Halloween! Denne begivenhed har jeg set meget frem til, da det er en tradition herovre, hvor amerikanerne virkelig gør noget ud af det. I skolen var næsten alle klædt i kostume, så når man gik på gangene, var det ikke uden at kunne få reddet sig et chok eller retter sagt mange. Pam, Pam’s veninde og jeg delte slik ud på vores vej, hvor jeg derefter var ude og ”trick or treating,” der er det samme som slik og balade. Jeg fik samlet en pose fyldt med slik, men da det meste amerikanske slik er rigtig sødt, så det ikke er til at spise, så jeg har givet det meste væk. Haribo ved man hvad er :-). Der var specielt et hus som var utrolig uhyggelig. Det var en klovn, som var i gang med at hugge hovedet af en mand. Udover det var der mennesker som kravlede rundt på jorden og prøvede at røre os.. Det kan godt være, det ikke lyder skræmmende, men jeg vendte straks om, da jeg så bevægelserne. Det var en rigtig god, sjov og uhyggelig dag, som jeg bestemt vil huske tilbage på!

Livet er ikke altid en dans på roser

Det er nu tre uger siden, at jeg har skrevet sidst på min blog, da der har været en masse problemer med min værtsfamilie, og jeg intet internet har haft. Det store tema i disse uger har helt klart været tennis. Vi var gået videre til tredje runde i playoff, men i mandags tabte vi så. Det er rigtig trist, men vi har lavet ny historie i Swansboro tennis for piger. Holdet har aldrig været på dette niveau og spillet så fremragende siden 2006, så jeg føler mig rigtig heldig og taknemmelig, at jeg er kommet på denne skole, hvor tennisholdet virkelig har et fælles mål om at vinde. 

Jeg går med en masse overvejelser omkring, hvad jeg skal dyrke af sportsgren efter denne tennissæson, der er bare ikke noget som kan erstatte tennis. Basketball, track eller svømning, intet interesserer mig, men jeg vil heller ikke bare være hjemme og kede mig hver eneste dag. Og det vil også være skrækkeligt hvis al det penutbutter jeg spiser, sætter sig på min mave :-)))). På basketball holdet er der nogle af mine gode veninder fra tennis, men problemet er at holdet er ekstremt godt, og jeg har aldrig spillet det for alvor. Det bekymre mig lidt, og tror ikke jeg kommer på holdet, og hvis jeg skal være ærlig, synes jeg ikke det er sjovt at spille. Svømning er fint, men det siger mig heller ikke så meget. Regner med at prøve track, da man kun skal løbe, længdespring og spurt. Det lyder overkommeligt!

Der har været en masse problemer med min værtsfamilie, og jeg skifter familie snart. Organisationen PAX som jeg hører ind under herover, har givet mig grøn lys for, selv at måtte finde en ny værtsfamilie. Derfor har jeg været ude og spurgt mine veninder om jeg kunne bo hos dem, og regnede faktisk med at skulle bo hos en veninde fra min homeroom, Shelby. Men torsdag aften blev jeg ringet op af min kontaktperson, da en af mine veninder fra tennis, gerne vil have mig boende. Jeg vidste intet omkring det, så jeg var meget overrasket, da hun fortalte mig omkring det. Jeg glæder mig rigtig meget til at starte forfra igen, og jeg ved at jeg kommer til at bo hos en rigtig sød familie nu! Hendes mor har jeg mødt til vores tenniskampe, og hun er yderst sød!

Det har været en rigtig hård periode, hvor jeg ikke har følt mig hjemme. Det jeg er igennem nu, er nok en af de sværeste ting, en udvekslingselev kan opleve. Men jeg er snart "ovre på den anden side af bjerget", jeg har overlevet, og ved at jeg vil tænke tilbage på denne tid, hvor jeg har lært en masse om mine personlige grænser, hvad jeg kan finde mig i, og hvad jeg ikke kan. Jeg forventede ikke, at jeg på dette ophold, skulle have så mange følelser indeni, følelser som ingen andre kan forstå, udover andre udvekslingselever. Jeg smiler hverdag, smiler i skolen og når jeg spiller tennis. Det sværeste hidtil har været at smile, selvom jeg har været ked af det og trist. Det er hårdt, men det er en af mange ting som man lærer når man er en udvekslingselev. Nu ser jeg kun "muligheder" igen, ser fremad og vil nyde mine næste 7 måneder, suge alle de fantastiske opleverlser til mig som jeg er midt i, og glæde mig over, at jeg er meget vellidt både til tennis og i skolen. Mine tennispiger har været storartet, og virkelig hjulpet mig i en svær situation. Det er jo bare fantastisk og siger lidt om "at man aldrig er alene, selvom det ser lidt mørkt ud". Der er altid en løsning, hvis man har viljen, og modet til at kæmpe.