søndag den 24. februar 2013

Uge 8

Denne uge har været forskellige set i forhold til alle de andre uger, idet at der var en helligdag mandag, og en halv-dag onsdag. Derfor har ugen gået utroligt hurtigt, hvilket jo altid dejligt.
Sent søndag kom Caroline, og vi hyggede med dansk slik, ansigtsmasker mm. En rigtig dansk tøseaften. Mandag tog vi en tur til Jacksonville, hvor vi fik shoppet i centeret. Vi fik begge købt sommertøj, så vi er klar til det varme vejr igen. Senere tog vi hjem til Swansboro, hvor vi gik en lang tur, og fik taget et par billeder. Ved 5-tiden blev Caroline hentet - en god afslutning på en forlænget weekend.
Tirsdag tog Caroline med mig hjem fra skole, da vi har besluttet at gå 5 kilometer hver dag efter skole, således at vi kan komme i god form og blive klar til sommeren.
Jeg besluttede ikke at deltage i atletik, da jeg stadig gerne vil holde fast i min tennis. Emily har derfor spurgt hendes Softball træner, om jeg kan blive en slags manager, som hjælper holdet, og tager med dem på ture. Jeg vil få svar i næste uge omkring det, og håber inderligt, det kan lade sige gøre, da jeg så stadig kan spille tennis og deltage i en sport på skolen.
Onsdag var der som nævnt tidligere halv-dag, og derfor fik jeg fri fra skolen klokken 11. Dejlig dag hvor jeg fik slappet af, og fik gået en lang tur.
Torsdag skulle jeg vise et projekt for min klasse i mediefag. Glædeligt fik jeg kun positive kommentarer, hvilke var super fedt. Efter skole stod den igen på dagens motion med Caroline. Man føler sig så sund, når man går så langt hver dag, og ens gode samvittighed stiger.
Fredag blev jeg overrasket for morgenstunden, da Emily's bedste ven kom hen og spurgte, om jeg ville gå til prom med ham. Han spurgte på tysk, da vi begge har lært tysk i skolen. Det ville jeg selvfølgelig gerne, og nu er vi allerede i gang med at planlægge, hvad vi skal lave efter prom. Jeg glæder mig utroligt meget til den dag, hvor jeg skal have min nye fine og elegante kjole på, og bare have en god dag med mine venner og veninder. Dejlig overraskelse på en dejlig dag i mit eventur som udvekslingsstuderende!

søndag den 17. februar 2013

Uge 7


I
 den forrige uge har jeg fået mit skema helt på plads. I stedet for US History har jeg fået computer, som er noget nemmere og sjovt. Jeg er begyndt at vænne mig til mit nye skema, så det er helt vildt dejligt.
I tirsdag skrev min mor at, at jeg skal hjem d. 16. juni, hvilket er lidt skræmmende at tænke på. Om under 4 måneder er jeg i Danmark igen, denne tanke er utroligt underlig. Jeg vil helst ikke tænke på det, da det får mig i et trist humør. Det er bare så skønt at opleve verden, og jeg ville ønske at jeg kunne være her lidt længere.
I onsdags var jeg til atletik på skolen, dog jeg er ikke helt sikker på om jeg vil dyrke det resten af skoleåret, da det er utroligt hårdt. Jeg vil få meget motion, men tidsmæssit vil det gå ud over min tennistræning. Tennis står stadig som første prioritet. Efter træningen torsdag var jeg helt smadret, og min krop var så øm. Jeg havde ikke spist nok middagsmad, så jeg var rigtig dårlig. I stedet for at gå til atletik fradag, valgte jeg tennis. Min krop trængte til lidt ro. Lørdag spillede jeg tennis igen i 3½ time. Fantastisk følelse og træningen var smadder god. Jeg elsker simpelthen bare at spille tennis, det er bare en sport, som gør mig så glad.
Senere samme dag var jeg til 104 års fødselsdag. Det var rigtig hyggeligt og også lidt rørende. Jeg har aldrig set en 104-årig kvinde være så livsglad og tilstede. Det var simpelthen en skøn oplevelse, at se den måde hun er på, og hvordan hendes familie holder af hende. Prikken over i´'et var selvfølgelig, at det begyndte at sne i North Carolina. Selvom det overhovedet ikke kan sammenlignes med den danske vinter, og alt sneen allerede er væk, var det sjovt at opleve hvor glade alle blev, da de ikke har haft sne i to år nu. Dejlig afslutning på en god weekend.

søndag den 10. februar 2013

Super Bowl



I søndags var jeg til Super Bowl, som er finalen i amerikansk fodbold. Det er virkeligt populært, og er ligesom en finale i håndbold, hvis ikke større. Ved 5-tiden tog Emily, Steve, Diane og jeg hen til nogle af deres venner, hvor de afholdte en kæmpe Super bowl fest. Der var masser af amerikansk mad, gamling og tv. Jeg følte virkelig, at jeg var med i en film, da det mindede så meget og noget jeg havde set i Desperate Housewives. Udover alle indtrykkene, var jeg så heldig at vinde $72 i et spil, jubiiiii, så utroligt fedt. Det sjove var, at jeg ikke var inde i spillet i 5 runder, men kom så tilbage, da man kan stjæle penge fra sin sidemakker. Jeg var faktisk ikke i stemning til at gå til festen, men jeg har bare lært herovre, at man skal sige ja til alting, for det ender alting op med, at det bliver en god oplevelse, og hvem nyder ikke at vinde penge, thi hi.

søndag den 3. februar 2013

Skema

Denne uge har været rigtig lang og svær. Jeg har skiftet mit skema mange gange, og har nu tre gode klasser: Digital Media, Psychology, og Algebra. I tredje time har jeg igen US History, ligesom sidste semester, men på et sværere niveau. Det er virkelig utroligt svært, og må erkende, at jeg ikke forstå et ord hvad der foregår i klassen. Desværre er det ikke sikkert, at jeg kan skifte den klasse, da det er ved at være sidste chance. Skoledagen er også utrolig lang nu, fordi jeg ikke er vant til at have så mange svære timer. Sidste semester skiftede jeg også klasser, og havde det svært, så jeg ved, at det nok skal blive godt igen. Nu skal jeg til at finde nye veninder, som også er en lang proces, men jeg er ved godt mod. I lørdags havde jeg været i USA i 6 måneder, og det går småt op for mig, at opholdet snart er ovre, og jeg skal hjem til lille Slagelse igen. Hjem til hverdagen men også med nye udfrodringer i gyminasiet, som jeg lige har fået ansøgt om. Derfor håber jeg at mit nye semester, bliver ligesom godt som mit første, uanset så "suger jeg til mig" af nye udfordringer, som kommer til mig, hver eneste dag. Jeg elsker mit ophold her, og er yderst taknemmelig for at det kunne lade sig gøre.