mandag den 20. august 2012

Weekend

I lørdags var jeg i Raleigh, NC hovedstad, hvor jeg heldigvis fik shoppet rigtig meget! :D Jeg fik købt et par bukser, to shorts, fire trøjer og en tennistasker. Min hostmother Pam vidste at der lå en H&M i et center, så den skulle og måtte jeg også lige besøge. Vi spiste på P.F.Chang, som jeg varmt kan anbefale at spise på - hvis I altså lige skulle komme forbi :-) Det er kinesisk, hvor maden er stærk, men stadig til at spise, uden at miste ens smagsløg efterfølgende.
Søndag fik Pam og jeg gjort rent i huset, vasket hundene og fik ordnet vigtige papirer. Det er alle de praktiske ting som også følger med når man er udvekslingsstudent. Vi hyggede os, selvom det var huspligter. Om aftenen kom Pam´s søn Gary og hans kæreste Kristin forbi, og spiste aftensmad med os. I USA bliver maden næsten aldrig lavet fra bunden af, hvilket gør at maden ikke er særlig god!! Det er ret ærgerligt, fordi jeg elsker mad :-( Jeg har en del opskrifter med hjemmefra. Min mor har sendt en kogebog om dansk mad på engelsk til Pam, men desværre er brevet endnu ikke kommet frem. Det bliver sjovt at skulle lave dansk mad sammen med Pam. 
I dag skal jeg spille tenniskamp hjemme for første gang, hvilke jeg glæder mig meget til. Jeg regner med at tage billeder af skolen, som derefter vil komme ind på bloggen. Senere skal vi købe ingredienser ind til rugbrød - jeg glæder mig så meget til at få noget ordentligt brød!! :-)

1 kommentar:

  1. Hej Dulle

    Godt at I fandt en H&M, så du ikke skulle have sendt hele din danske garderobe afsted til USA....

    Vedr. maden er det vel bare en kultur forskel i forhold til herhjemme, tror nu nok jeg kunne springe på nogle færdig retter engang imellem, det er da dejligt nemt... og udvalget er sikker stor hvis man bruger det meget... Det bliver spændende når Pam og dig skal kokkerer i det amerikanske køkken med danske retter, også hvad hun siger til rugbrødet....

    Glæder mig til at hører om den næste tenniskamp

    Knus - Far

    SvarSlet