søndag den 9. september 2012

Uge 36

Tirsdag blev det så igen hverdag med skole og efterfølgende tennistræning. Jeg står op kl. 5.30 hver dag, for at nå i skole kl. 7.10.. Jeg er så træt om morgenen, men det hjælper når man kommer igennem den første periode/time. En periode svarer til to timer, hvilke jeg synes er rigtig lang tid. Jeg har haft to test i US. History, som er gået bedre end forvendte. Jeg har fået 83% rigtige svar, der svarer til B+. Mr. Bailey, min lærer, roste mig, så det glæder mig at min hårde lektieindsats derhjemme, har været til nytte. Min fjerde periode med undervisning i kor, synes jeg bedre om nu, og jeg hygger mig meget i denne time. Jeg lærer nok aldrig at synge, men elsker den glade stemning, der er i klasselokalet. Faget PE/sport vækker ikke min interesse desvære, trods at jeg elsker at dyrke alle former for sport, men jeg må få det bedste ud af det. Jeg har nemlig ikke mulighed for at ændre mit skema mere. Efter 2. periode går vi altid i vores homeroom, hvor vores lærer giver os sedler, oplysninger mm. om skolen. Til homecoming skulle vi udnævne en repræsentant, som skal dyste om at blive den ultimative homecoming queen i min årgang. Meget amerikansk :-). Jeg blev valgt i min homeroom og Caroline, den anden danske udvekslingsstudent, blev valgt i hendes homeroom. Vi skal så dyste mod 11 andre homerooms, som så herefter får titlen "the queen". Det bliver rigtig spændende.. Jeg glæder mig rigtig meget, også selvom jeg ikke helt har forstået hvad formålet med udnævelsen går ud på.Tirsdag tabte vi vores første tenniskamp, det var både trist og rigtig ærgerligt. Vores træner mente at vi sagtens kunne have vundet over dem. Min første single kamp spillede jeg torsdag. Et personligt mål som jeg havde sat mig inden jeg startede på holdet. Jeg var meget taknemlig og glad, da min træner fortalte at jeg skulle spille 4. single kamp. Holdet vi spillede imod var et rigtigt svært hold, og alle single kampe blev tabt :-( .  Denne weekend skal Pam og jeg bare slappe af, gøre rent i hele huset - fast punkt hver weeekend , og så skal jeg til frisør for første gang, for at få lyse striber i bunden. Frisøren har Pam anbefalet, så jeg håber virkelig at mit hår ikke falder af :-))))

3 kommentarer:

  1. Hej Julie!
    Kan rigtig godt lide din blog - synes det kunne være super fedt, hvis du også satte nogle billeder ind! :-D
    Kunne være totalt sejt hvis du blev homecoming queen, held & lykke!

    Kh. Signe :-)

    SvarSlet
  2. Syntes rigtigt godt om.... Knus far

    SvarSlet
  3. Hej Signe. Tak skal du have. Jeg vil begynde at sætte flere billeder ind!! :-)

    SvarSlet