mandag den 24. september 2012

Uge 38

Min velkomsfest arrangeret af Pam blev afholdt søndag. Hun er som altid meget omsorgsfuld og meget betænksom. Festen var meget afslappende og hyggelig, og jeg fik anledning til at møde kollegaer og veninder. Vi spiste på restaurant beliggende på Emerald Island, som er en lille ø, tæt på Swansboro. Pigerne for tennis, Morgan, Caroline og Mook kom også, hvilket for mig var super godt! Jeg fik mange gaver, blandt andet et billed af hele tennisholdet. Billedet står nu på min kommode J , og bliver et godt minde, når jeg igen er i Danmark. Mandag havde jeg quiz i US History. Prøven var virkelig svær, så fik derfor kun 68%. Dog blev mit humør bedre, da jeg fik alle mine karakter for de fire klasser jeg har. I US History har jeg fået B, english har jeg fået B+, PE har jeg fået A og i choir A, ja så amerikanerne har "opdaget " mit sangtalent :-)))). Senere spillede jeg tennis, hvor vi skulle møde Jacksonville. Vi spiller altid lige godt op mod dem. Sidste opgør/kamp blev resultatet 5-4 til os. Jeg vandt min single 6-4, 7-5 over en pige, som spiller på samme niveau som mig, det gjorde kampen rigtig god og spændende. Jeg var bare virkelig lettet over, at jeg vandt!! Samlet vandt vi 5-4 igen, heldigvis!! Mine fødder havde det dog knap så godt, da jeg jeg havde glemt mine tennissko. Jeg spillede derfor i mine converse, som nu betyder at jeg har fået to store vabler på min lilletå. Tirsdag havde vi igen en test i US History. Jeg fik 73%, hvilket kunne have været bedre. Et fag som jeg skal bruge mere energi på, men forhåbentlig kommer det med tiden. Samme dag om eftermiddagen var der planlagt tenniskamp på udebane, en kørsel på 2,5 time. Dette er en meget normal strækning for amerikanere at køre. Men regnen silede igen ned, så kampen blev aflyst. Det var både godt for min manglende motivation og mine fødder med vabler. Skoledagen onsdag var en halv dag, idet lærerne skulle arbejde uden undervisning. Jeg fik fri klokken 12.30, en af de dage som jeg virkelig nyder, for hvem kan ikke bruge en halv fridag på ingen ting. Jeg fik skypet med mine to dejlige veninder i Danmark, Signe og Ida, som jeg savner rigtig meget. Torsdag skulle vi spille tennis igen, men havde fortsat problemer med at gå og løbe, da vablerne stadig generede mig L Min træner sagde, at han virkelig havde brug for mig i næste uge, hvor vi skal spille fire kampe, og nøjedes derfor kun med at spille double. Det havde jeg det helt okay med, da det var umuligt for mig at løbe. Fredag skulle jeg til amerikansk fodboldkamp i North Side, som ligger 15 minutters kørsel fra mig. Jeg har ingen ide om, hvad spillet går ud på, men jeg opfattede Swansboro tabte stort! Efter kampen sov jeg hos Caroline og Mook, hvilke var rigtig hyggeligt. Vi 3 udvekslingsstuderende har det virkelig godt sammen. Lørdag tog vi til stranden sammen med Caroline fra mit Tennishold. Hun er virkelig sød og sjov. Vi fik badet og spiste en masse usundt mad J Senere kom Caroline og Mooks værtsmor og hentede os. Vi sov igen sammen. De er SÅ søde, jeg nyder virkelig at være sammen med dem. Vi så en gyser, men den var ikke uhyggelig overhovedet. Søndag fik vi shoppet og bare hygget i centeret. Jeg havde en rigtig dejlig weekend, med venindehygge, shopping, strand, masser af sjov og ikke mindst masser af grin. Det er bare synd at weekenden ikke varer længere..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar