Det er nu tre uger siden, at jeg har skrevet sidst på min blog, da der har været en masse problemer med min værtsfamilie, og jeg intet internet har haft. Det store tema i disse uger har helt klart været tennis. Vi var gået videre til tredje runde i playoff, men i mandags tabte vi så. Det er rigtig trist, men vi har lavet ny historie i Swansboro tennis for piger. Holdet har aldrig været på dette niveau og spillet så fremragende siden 2006, så jeg føler mig rigtig heldig og taknemmelig, at jeg er kommet på denne skole, hvor tennisholdet virkelig har et fælles mål om at vinde.
Jeg går med en masse overvejelser omkring, hvad jeg skal dyrke af sportsgren efter denne tennissæson, der er bare ikke noget som kan erstatte tennis. Basketball, track eller svømning, intet interesserer mig, men jeg vil heller ikke bare være hjemme og kede mig hver eneste dag. Og det vil også være skrækkeligt hvis al det penutbutter jeg spiser, sætter sig på min mave :-)))). På basketball holdet er der nogle af mine gode veninder fra tennis, men problemet er at holdet er ekstremt godt, og jeg har aldrig spillet det for alvor. Det bekymre mig lidt, og tror ikke jeg kommer på holdet, og hvis jeg skal være ærlig, synes jeg ikke det er sjovt at spille. Svømning er fint, men det siger mig heller ikke så meget. Regner med at prøve track, da man kun skal løbe, længdespring og spurt. Det lyder overkommeligt!
Der har været en masse problemer med min værtsfamilie, og jeg skifter familie snart. Organisationen PAX som jeg hører ind under herover, har givet mig grøn lys for, selv at måtte finde en ny værtsfamilie. Derfor har jeg været ude og spurgt mine veninder om jeg kunne bo hos dem, og regnede faktisk med at skulle bo hos en veninde fra min homeroom, Shelby. Men torsdag aften blev jeg ringet op af min kontaktperson, da en af mine veninder fra tennis, gerne vil have mig boende. Jeg vidste intet omkring det, så jeg var meget overrasket, da hun fortalte mig omkring det. Jeg glæder mig rigtig meget til at starte forfra igen, og jeg ved at jeg kommer til at bo hos en rigtig sød familie nu! Hendes mor har jeg mødt til vores tenniskampe, og hun er yderst sød!
Det har været en rigtig hård periode, hvor jeg ikke har følt mig hjemme. Det jeg er igennem nu, er nok en af de sværeste ting, en udvekslingselev kan opleve. Men jeg er snart "ovre på den anden side af bjerget", jeg har overlevet, og ved at jeg vil tænke tilbage på denne tid, hvor jeg har lært en masse om mine personlige grænser, hvad jeg kan finde mig i, og hvad jeg ikke kan. Jeg forventede ikke, at jeg på dette ophold, skulle have så mange følelser indeni, følelser som ingen andre kan forstå, udover andre udvekslingselever. Jeg smiler hverdag, smiler i skolen og når jeg spiller tennis. Det sværeste hidtil har været at smile, selvom jeg har været ked af det og trist. Det er hårdt, men det er en af mange ting som man lærer når man er en udvekslingselev. Nu ser jeg kun "muligheder" igen, ser fremad og vil nyde mine næste 7 måneder, suge alle de fantastiske opleverlser til mig som jeg er midt i, og glæde mig over, at jeg er meget vellidt både til tennis og i skolen. Mine tennispiger har været storartet, og virkelig hjulpet mig i en svær situation. Det er jo bare fantastisk og siger lidt om "at man aldrig er alene, selvom det ser lidt mørkt ud". Der er altid en løsning, hvis man har viljen, og modet til at kæmpe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar