torsdag den 4. juli 2013

Mit sidste indlæg


Som afslutning på min uforglemmelige rejse, kommer jeg her med mit sidste indlæg. Jeg vil gerne takke min familie og venner, for deres opbakning omkring min drøm blev til virkelighed, og får at have støttet og hjulpet mig i de svære tider gennem mit udvekslingsår.
Mit år i USA har været beriget med uendelige mange oplevelser, gode venskaber og mange minder for livet. Jeg drømte om at komme til USA i 6. klasse, men jeg havde aldrig forestillet mig, at det kunne lade sig gøre. Jeg har altid været modig, men at tage sådan et kæmpe skridt og beslutning, var meget stort og grænseoverskridende. Min beslutning om at tage til USA var skrækkeligt, frygtindgydende, men samtidig spændende. Indeni vidste jeg godt, det ville blive svært, men mit hjerte har altid brændt for dette.
Ugen inden jeg tog af sted gik det op for mig, hvad jeg egentlig havde sag ja til. Jeg var bange, ked af det, og ville ærligt talt ikke af sted. Men jo flere skridt jeg gik væk fra min familie i lufthavnen, jo bedre blev det. Savnet blev dog ikke mindre, men jeg tvang mig selv til at integrere mig med alle andre, nok noget af det sværeste jeg har oplevet længe. Efter min flytning fra min første værtsmor, blev jeg gladere og gladere. Oplevelse på oplevelse blev kastet i hovedet på mig, og jeg levede det liv jeg havde drømt om siden 6. klasse. Gå på en amerikansk skole, lære engelsk flydende og spille tennis.
Ugen før jeg tog hjem til Danmark igen, havde jeg den samme følelse, som da jeg tog af sted. Jeg ville bare ikke hjem, væk fra min amerikanske familie og amerikanske venner. Men jeg måtte indse at dette var en realitet, og at det atter blev en hård afsked!
Jeg har haft den bedste år, jeg nogen sinde kunne ønske mig. Mit år i USA havde aldrig været det samme, uden de foranderlige tider jeg var midt i, og de oplevelser, gode som dårlige, der har gjort mig til en stærkere person og mere bevidst om mine egne reaktioner, personlige grænser og ikke mindst følelser.  Til andre elever der gerne vil af sted til udlandet og er i overvejelsesfasen, gør det! Selvom det virker som en uoverskuelig og svær beslutning, får man en oplevelse og et minde som ingen kan tage fra dig. Du bliver beriget med en anden kultur og lærer sproget på en meget mere naturlig måde, ved at være udvekslingsstudent. En anden måde at få nogle af disse ønsker opfyldt på, er ved at blive værtsfamilie for en udvekslingsstudent fra et andet land. Jeg kan huske jeg spurgte min værtssøster, om hun virkelig nød, at jeg var hos hende og hendes familie, og hun fortalte, at det var det bedste, der var sket i hendes liv.
Afslutningsvis vil jeg slutte af med et citat ”Where ever you go, go with your heart"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar