mandag den 13. maj 2013

Uge 19

I denne uge har jeg 'næsten' tilbragt hele uge sammen med softballholdet, vi har nemlig haft tre kampe. Mandag, tirsdag og fredag og så var sæsonen også slut. Det er med blandede følelser, at vi ikke har softball mere, især positivt at jeg nu har Emily hjemme hver dag igen :D Vi har aftalt igen at træne i fitnesscenteret hver eneste dag, så det skal nok blive hårdt og sjovt!
Jeg havde også tennistræning i fredags, hvilket gik godt. Der var kun én pige der, så vi fik en hård træning. Jeg glæder mig til at spille, når jeg kommer hjem, forhåbentlig tre-fire gange om ugen med morgentræning. Det gør profferne jo også :-)
Fredag var der faktisk en trussel på vores skole, hvor en dreng ville skyde os alle, så der var politi over det hele. Men sikkerheden var i top, og der skete heldigvis ikke noget.
Lørdag kørte Emily og jeg til Jacksonville, hvor jeg købte en gave til Diane (min værtsmor). Jeg købte et Pandora armbånd til hende, og et led hvor der står mor på dansk. Mærket er jo også dansk, så det var egentlig derfor jeg valgte at give hende det.
Mors dag søndag, tog vi i kirke og derefter ud til en sejlbåd som sejlede os ud til en lille ø, som vi havde for os selv. Vi var rigtig mange, omkring 35 personer. Det var rigtig hyggeligt, med dejligt selskab og godt vejr.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar