søndag den 17. februar 2013

Uge 7


I
 den forrige uge har jeg fået mit skema helt på plads. I stedet for US History har jeg fået computer, som er noget nemmere og sjovt. Jeg er begyndt at vænne mig til mit nye skema, så det er helt vildt dejligt.
I tirsdag skrev min mor at, at jeg skal hjem d. 16. juni, hvilket er lidt skræmmende at tænke på. Om under 4 måneder er jeg i Danmark igen, denne tanke er utroligt underlig. Jeg vil helst ikke tænke på det, da det får mig i et trist humør. Det er bare så skønt at opleve verden, og jeg ville ønske at jeg kunne være her lidt længere.
I onsdags var jeg til atletik på skolen, dog jeg er ikke helt sikker på om jeg vil dyrke det resten af skoleåret, da det er utroligt hårdt. Jeg vil få meget motion, men tidsmæssit vil det gå ud over min tennistræning. Tennis står stadig som første prioritet. Efter træningen torsdag var jeg helt smadret, og min krop var så øm. Jeg havde ikke spist nok middagsmad, så jeg var rigtig dårlig. I stedet for at gå til atletik fradag, valgte jeg tennis. Min krop trængte til lidt ro. Lørdag spillede jeg tennis igen i 3½ time. Fantastisk følelse og træningen var smadder god. Jeg elsker simpelthen bare at spille tennis, det er bare en sport, som gør mig så glad.
Senere samme dag var jeg til 104 års fødselsdag. Det var rigtig hyggeligt og også lidt rørende. Jeg har aldrig set en 104-årig kvinde være så livsglad og tilstede. Det var simpelthen en skøn oplevelse, at se den måde hun er på, og hvordan hendes familie holder af hende. Prikken over i´'et var selvfølgelig, at det begyndte at sne i North Carolina. Selvom det overhovedet ikke kan sammenlignes med den danske vinter, og alt sneen allerede er væk, var det sjovt at opleve hvor glade alle blev, da de ikke har haft sne i to år nu. Dejlig afslutning på en god weekend.

1 kommentar:

  1. Hej julie.... ja tiden går, og 4 måneder er ikke lang tid jeeeeg glæder mig tilbdu er i dk.... men forstår godt dine følelser....ole og jeg er i østrig....... knus frea din faster oig hilsen fra ham ole

    SvarSlet