søndag den 5. maj 2013

Uge 18

Denne uge har til en forskel fra alle de andre uger været lidt lang, idet vi ikke rigtig har lavet noget specielt. Sundt nok og ganske rart men alligevel anderledes, når jeg fra starten hele tiden suger nye indtryk og oplevelser til mig.
Jeg har dog haft to softballkampe, en i Topsail en times kørsel fra Swansboro. De ligger nummer et i rækken, men vi var faktisk rigtig tæt på at vinde. Vi førte i lang tid, men så scorede de desværre tre mål til sidst. Fredag var det Senior dag, hvor Morgan, Emily og Sarah fik gaver, på deres sidste hjemmekamp i High School. Forinden kampen  var vi alle ude at spise, dette var som altid utrolig hyggeligt.
Jeg spillede tennis fredag, som var fedt som altid. Der kom fire andre piger som også skulle træne, så vi spillede single og double kampe sammen. Jeg er den bedste, så nogen gange kunne jeg godt ønske noget mere modstand. Det er nu bedre end ingenting, og jeg er bare taknemlig for at Coach Sheehan vil træne os.
Lørdag var jeg til skolens musical, som er meget berømt herovre. Jeg nød det rigtig meget, men kunne bedst lide når de sang og dansede.
Så er der snart kun en måned til jeg skal hjem. Min afrejsedato er d. 16. juni og jeg lander i Danmark d. 17. juni, derfor vil jeg nu begynde så småt at bestille tid til et lokale til en afskedsfest, og overveje hvordan jeg får alle min ting med hjem. Far har bestilt en ekstra kuffert til mig, som leveres på min adresse her i NC. Tankerne om at skulle hjem er meget blandede og lidt triste, men jeg er ved at vende mig til det nu. Jeg er bare så utrolig lykkelig for, at lige netop jeg har fået den mulighed for, at være udvekslingsstudent i et fremmed land.
Håber I alle får en dejlig uge!  

2 kommentarer:

  1. Hej Julle

    Bliver så glad inden i, når jeg læser dine indslag.... fantastisk, at jeg har kunne sætte et aftryk mere i dit liv, som du aldrig vil glemme - Elsker dig

    SvarSlet
  2. Hej far.
    Ja, denne oplevelse er ubeskrivelig.. Den kunne ikke have været bedre!
    elsker også dig!

    SvarSlet