mandag den 8. april 2013

Påskeferie

To uger er nu gået med masser af oplevelser. Der har været påske, varmt vejr og jeg har igen fået dejlige minder til min "rygsæk".
Vejret er så småt begyndt at "blomstre" igen efter nogle uger med blæst og koldt vejr. Firbenene titter frem, og slangerne kommer frem fra skoven. I sidste uge fandt Katherine (min lillesøster) en kobreslange i haven, og jeg havde lige forinden ligget i græsset og nydt solen. Nu har jeg da også oplevet dyrelivet tæt på.
Vi fik påskeferie om torsdagen, hvilket virkelig var noget, jeg havde længtes efter i lang tid. Dagen efter spillede jeg tennis med Sydney, hvor vi havde en god effektiv træning.
Søndag var påskedag, så vi stod tidligt op og gik i kirke alle sammen. Vi klædte os fint på, og vi havde fået en blomst af Steve, som vi alle skulle have på vores håndled. Efter kirke kom nogle familiemedlemmer hjem til os, og vi spiste dejlig amerikansk mad med kalkun og skinke. Det var rigtig hyggeligt!
I ferien fik jeg også styr på min prom kjole. Jeg fik ændret længden, hvilket var rigtig godt. Derudover prøvede jeg mine prom sko med kjolen, og de passede bare perfekt til. Bramwell (min prom date) og jeg fik bestilt hans jakkesæt, så nu skulle det hele vist være på plads. På søndag skal jeg allerede bo i et prom sommerhus, sammen med en stor flok piger.
Mandag, tirsdag og onsdag havde jeg en softballturnering. Den blev spillet i Richland, omkring 35 minutter fra Swansboro. Holdet kom på en 3. plads, som jeg synes er helt okay. Det kunne selvfølgelig have været bedre, men vi var meget uheldige.
Efter den sidste softballkamp onsdag, kørte Diane, Emily, Katherine og jeg direkte videre mod Washington D.C . Vi overnattede ved grænsen til Virgina, hvor vi om torsdagen kørte videre til D.C. Køreturen var omkring de 6 timer, hvilket jeg ikke synes er galt. Hotellet vi boede på, var beliggende i Virgina, men kun 15 minutter til D.C med metro. Vi havde en aftale med en sekretær fra North Carolina i the Capitol, hvor vi blev vist rundt, også de steder hvor de normale turister ikke må gå. Dagen efter var vi i Arlington National Cemetery, som er et område, hvor militære personer kan blive begravet. Vi så de ukendtes gravsted, som er til ære for de soldater, vis lig ikke kan findes. Senere på dagen så vi Det Hvide Hus, som var virkelig en stor oplevelse at se. Det er dog meget mindre, end jeg havde forventet, men stadig utrolig intressant. Om fredagen fik vi også set Washington Memorial og Lincoln Memorial, igen virkelig fantastisk at være der, og se og opleve det med egne sanser. Om lørdagen besøgte vi det amerikanske museum og anden verdenskrig museum, som var meget spændende at se. Jeg synes at D.C er en skøn storby, som jeg helt klart vil besøge igen.
Den sidste dag i ferien tilbragte jeg sammen med Steve's familie, og derefter nød det dejlige vejr.
Skolen kalder igen, men heldigvis nærmer prom sig, som jeg glæder mig meget til.
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar